Fornyelse af LEI-nummer

Der kan være lidt forvirring om dette med at forny et LEI-nummer, eller en LEI-kode som det egentlig hedder. Faktisk betyder en fornyelse blot, at de data, der ligger til grund for din LEI-kode, skal opdateres en gang om året. Altså skal oplysningerne om din juridiske enhed tjekkes en gang årligt for at sikre sig, at alt er korrekt. Denne procedure kan hjemmesiden Leikode.dk hjælpe dig med.

Imidlertid er der kommet lidt ‘mudder’ i begreberne, så mange bruger udtrykket ‘forny’ om det, der egentlig er en forlængelse af LEI-kodens gyldighed. Din LEI-kode ændrer sig aldrig, når du først én gang har fået den udstedt. LEI-koden hænger uløseligt fast til den juridiske enhed, der har fået den udstedt.

Men LEI-koden har en vis gyldighedsperiode, og det er denne gyldighed, du betaler for hos din udsteder. Du vælger normalt mellem 1, 3 eller 5 års gyldighedsperiode. Når gyldighedsperioden udløber, skal du forlænge gyldighedsperioden, hvis du altså stadig har brug for en gyldig LEI-kode.

Hvis gyldighedsperioden udløber, og du ikke har betalt for en forlængelse af gyldigheden, bliver LEI-koden midlertidigt ugyldig. Dette medfører sådan set blot, at du skal se at få LEI-koden aktiveret igen. Det gør du ved at henvende dig til en autoriseret udsteder af LEI-koder for at bede om gyldighed for din kode.

Når du allerede har en LEI-kode, vil din nuværende udsteder normalt gøre dig opmærksom på, når gyldighedsperioden er ved at udløbe. Du kan da vælge, om du vil blive hos den samme udsteder, eller om du vil skifte til en ny udsteder. Hvis du er tilfreds, hvor du er, bliver du, og forlænger LEI-kodens gyldighed.

Hvis du vil skifte til en anden udsteder, kaldes det en ‘overflytning’. Din kode forbliver den samme, og de data om din juridiske enhed, der ligger til grund for LEI-koden, opdateres. Samtidig forlænges gyldighedsperioden, efter dit valg. Det kan betale sig at vælge gyldighedsperiode for 5 år, fordi prisen pr. år da bliver lavere. Samtidig tager udstederen sig af at opdatere dine data en gang om året, altså ‘fornyelsen’.

Hvis din LEI-kodes gyldighed er udløbet, er det enten, fordi din udsteder har sovet i timen, eller fordi du ikke har betalt for en forlængelse af gyldigheden. Måske fordi du i en periode ikke har haft brug for LEI-koden. I den situation skal du blot henvende dig til en udsteder og bede om at få aktiveret LEI-koden.

LEI-koden har en begrænset gyldighed, som så mange andre abonnementer vi benytter i vores hverdag. Når denne gyldighedsperiode udløber, skal gyldigheden forlænges. Der er ikke tale om en ‘fornyelse’ af koden. Koden til din juridiske enhed ændres aldrig. Men noget andet er, at du altid har ret til at skifte udsteder, hvis du for eksempel har fundet en anden, der er billigere.

En sådan ‘flytning’ til en anden udsteder kaldes for en overførsel. Din LEI-kode og data bag koden overføres til en anden autoriseret udsteder. Den autoriserede udsteder kaldes i fagsproget for en LOU, en forkortelse af Local Operating Unit. Denne Lokale Operative Enhed tager sig af at sende dine data til LEI Register.

Når du betaler for en gyldighedsperiode for din LEI-kode, sørger din LOU for, at koden er aktiv, altså gyldig. Hvis din LEI-kode af en eller anden grund ikke længere er gyldig, skal du blot have den aktiveret igen. Hos din tidligere udsteder eller hos en anden. Sammenlign priser og service, inden du vælger LOU.

Comments are closed.